Pædagogisk assistentelever til Ikast-Brande Kommune
Vil du gøre en mærkbar forskel? Bliv pædagogisk assistentelev i Ikast-Brande Kommune
Drømmer du om at tage en uddannelse og gøre en forskel for andre mennesker – hver eneste dag? Og kunne du tænke dig en hverdag med børn, unge eller voksne, hvor du får pædagogisk viden til at arbejde med deres udvikling og trivsel? Så kunne uddannelsen som pædagogisk assistent måske være noget for dig.
Som pædagogisk assistentelev bliver du en vigtig del af hverdagen for børn, unge eller voksne, hvor din indsats skaber tryghed, trivsel og udvikling. Her tager du ikke bare en uddannelse, der klæder dig på til at arbejde kvalificeret og fagligt – du får også mulighed for at udvikle dig selv, skabe relationer og sætte spor i andres liv.
Hos Ikast-Brande Kommune tror vi på, at de bedste pædagogiske assistenter er dem, der både har hjertet og fagligheden på rette sted. Vi søger motiverede elever til start den 9. januar 2027.
Hvad indebærer uddannelsen?
Uddannelsen tager ca. 2,5 år og veksler mellem teoretisk undervisning på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland (afd. Herning) og pædagogiske oplæringsforløb i dagtilbud, skoler, SFO'er eller botilbud i Ikast-Brande Kommune.
Du vil arbejde professionelt med:
- Omsorg, pædagogik og inkluderende fællesskaber i forskellige rammer.
- Læring og trivsel inden for almen- eller specialområdet.
- Relationsarbejde med børn, unge, voksne og borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Målet er, at du udvikler dig til en fagligt stærk og reflekteret praktiker, der selvstændigt kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter.
Vi tilbyder dig
- Høj faglig kvalitet med en tæt kobling mellem den teoretiske undervisning og din pædagogiske praksis.
- Erfaring med mangfoldige målgrupper, pædagogiske metoder og forskellige læringsmiljøer.
- Trygge rammer under din uddannelse med kompetente vejledere, struktureret faglig sparring og fuld oplæringspladsgaranti gennem hele forløbet.
- Attraktive fremtidsmuligheder i en kommune med fokus på trivsel, herunder adgang til videreuddannelse (f.eks. pædagoguddannelsen).
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil og ansvarsbevidst omkring dine pædagogiske opgaver og aftaler.
- Besidder gode relationelle kompetencer og formår at samarbejde med både børn, borgere, kolleger og forældre.
- Deltager aktivt i den pædagogiske hverdag og er engageret i at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer
- Reflekterer over egen praksis og er modtagelig for vejledning og formår at omsætte teori til konkrete handlinger.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. I skoleperioderne følger du faste mødetider, mens du i oplæringsperioderne vil indgå i institutionernes skiftende arbejdstider inden for åbningstiden og aftenmøder i form af personalemøder, forældremøder og lignende.
Som færdiguddannet pædagogisk assistent er den gennemsnitlige startløn ca. 26.000 kr.
Du modtager elevløn under hele uddannelsen:
- Almindelig elevløn: ca. 13.000 kr. pr. måned.
- Voksenelevløn: ca. 24.500 kr. pr. måned (hvis du er fyldt 25 år ved uddannelsens start og opfylder kriterierne).
Se mere om relevant beskæftigelse og timetal i overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på FOA’s hjemmeside: Oversigt over FOAs overenskomster | FOA
Du kan læse mere om uddannelsen til pædagogisk assistent på skolens hjemmeside: SOSU MV | Pædagogisk assistent og på Den pædagogiske assistentuddannelse | UddannelsesGuiden (ug.dk)
Ansøgningskrav og -proces
Send din ansøgning elektronisk via knappen ”Søg stillingen” senest den torsdag den 1. okotober 2026.
Din ansøgning skal indeholde:
- Motiveret ansøgning og opdateret CV.
- Eksamensbevis fra folkeskolen som dokumentation for karakterkravet (min. 02 i dansk og matematik).
- Eventuelle udtalelser fra tidligere eller nuværende arbejdsgivere.
- OBS for ansøgere over 25 år: Du skal vedhæfte din Realkompetencevurdering (RKV), som rekvireres hos SOSU-skolen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig, Nynne Thorup Horn: paelever@ikast-brande.dk