Pædagog og pædagogmedhjælper søges i Brande
Artium SFO i Brande søger en pædagog på 30-32 timer og en medhjælper på 20 timer om ugen fra 1. august.
Vil du være med til at skabe gode rammer for vores børns trivsel og udvikling i deres fritid?
Vil du være en del af et SFO-team med engagerede og dygtige kollegaer med en god portion humor?
Brænder du som pædagog for det pædagogiske og specialiserede undervisningstilbud indskoling og mellemtrin?
Ser du fordele i at arbejde både i en skoledel og fritidsdel?
Vi søger en pædagog og en medhjælper som
- Er nysgerrig, tålmodig, anerkendende, omstillingsparat og initiativrig.
- Er en holdspiller som ønsker at samarbejde og hjælpe til.
- Kan igangsætte aktiviteter for og med børnene.
- Kan lede en børnegruppe og skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø.
- Kan have viden om special pædagogik og kan arbejde med børn med forskellige diagnoser.
- Har et positiv livssyn og kan lide udfordringer.
- Har engagement, overblik og et humoristisk glimt i øjet.
Vi kan tilbyde dig
- En fed arbejdsplads med ca. 620 elever og 200 børn i SFO’en.
- En arbejdsplads med et værdigrundlag, hvor Fællesskab - Nysgerrighed og Livsmestring er hjørnestenene.
- Engagerede og dygtige kollegaer.
- Et meget tæt og forpligtende teamsamarbejde, hvor der er et stort fokus på elevernes trivsel, faglighed og udvikling.
- Mange skønne børn, og en engageret forældregruppe.
Stillingen:
Pædagogstillingen vil være tilknyttet indskolingen, mellemtrin, SFO og vil være delt mellem skoletimer og SFO-timer.
Medhjælperstillingen vil som udgangspunkt være i SFO med arbejdstimer mellem 13-17, men et ugentligt formiddags SFO-møde. Der kan være morgen åbner i SFO fra 6.30-8.
I skoleferier vil der være anderledes arbejdsplaner ift. antal børn m.m.
Derudover kan der være mulighed for at få ekstra timer enten i SFO eller skoledelen som vikar.
Lyder dette som en arbejdsplads for dig, så send os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn efter gældende overenskomst.
Yderligere information
Kan fås ved henvendelse til:
Karin A. Hvelplund (Indskolings og SFO leder) på 9960 3442 eller mail kahve@ikast-brande.dk
Lenda Hansen (Teamkoordinator SFO) på 9960 3443 eller mail lenha@ikast-brande.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 20. juni 2025 kl. 8
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Der indhentes børneattest ved ansættelse