Nye kollegaer til Familiehuset
Er du psykolog eller har en socialfaglig baggrund og har interesse eller erfaring for familiebehandling, og vil du være med til at sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for udsatte børn og unge, og deres familier - så er du måske vores nye kollega.
I Familiehuset i Ikast-Brande Kommune arbejder vi helhedsorienteret med familier med børn og unge i alderen 0-18 år. Vi mestrer en bred vifte af tilgange og metoder – fra familieterapi, træning og observationer til børnefaglige undersøgelser og administrative opgaver.
Fælles for de familier, vi møder, er en bekymring for barnets trivsel og udvikling, men baggrunden er mangeartede, hvilket stiller krav til vores faglighed og fleksibilitet.
Vi tror på, at den ønskede forandring skabes bedst gennem et tæt samarbejde, hvor vi inddrager både det private og det professionelle netværk omkring familien. Ved at vægte en høj grad af børneinddragelse og fastholde et skarpt blik på borgerens indefra-perspektiv, sikrer vi, at de mål, vi sætter sammen med familien, giver mening i deres hverdag og skaber holdbare løsninger.
De ledige stillinger er i vores Børneteam, der arbejder med børn i alderen 6-12 år.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af afdækninger og børnefaglige undersøgelser samt andet myndighedsarbejde i sagerne
- at yde råd, vejledning og behandling i Familiehuset eller i familiernes hjem
- arbejde med forældrenes kompetencer med henblik på at sikre trivsel og udvikling hos børnene og de unge
- inddrage både det professionelle og det private netværk
- vurdere på effekten af indsatsen og foretage den samlede opfølgning i sagerne
Vi forventer at:
- du har en socialfaglig grunduddannelse, det kan være som pædagog, socialrådgiver eller lignende. Gerne med en familieterapeutisk efteruddannelse
- du brænder for at arbejde med udsatte sårbare børn/unge og deres familier
- du er udviklingsorienteret, har mod på nye opgaver og er parat til at deltage i metodeudvikling på tværs af faggrupper
- du kan arbejde selvstændigt, i makkerskaber med kollegaer, helhedsorienteret og tværfagligt
- du har gode samarbejdsevner
- du er fleksibel ift. arbejdstider- og opgaver
- du har kørekort og kan stille bil til rådighed
Vi tilbyder:
- dygtige og engagerede kollegaer, der har lyst og vilje til at arbejde med udvikling af fag og metoder
- en arbejdsplads præget af god energi og et højt fagligt niveau, hvor opgaveløsningen sker i et tværfagligt miljø
- fleksible arbejdstider
- en hverdag, hvor der trods travlhed er plads til grin mellem kolleger
- gode muligheder for kompetenceudvikling
- en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
- supervision
- en organisation med DNA’et ”Sammen gør vi en forskel”
- https://ikast-brande.dk/om-kommunen/ledelsesgrundlag-og-dna
Løn og ansættelse:
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Tiltrædelse den 1. august 2026.
Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 18. maj 2026 kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. maj 2026.
Få mere at vide:
Teamleder Lea Mellor, telefon 3076 4894, e-mail: leame@ikast-brande.dk
Teamleder Jane Pedersen, telefon 2015 2907, e-mail: janpede@ikast-brande.dk
Afdelingsleder Rikke Halling Mørch, telefon 3046 0623, e-mail: rikhamo@ikast-brande.dk
Du kan orientere dig om vores kommune på https://ikast-brande.dk/