GENOPSLAG Lysholt specialskole søger ny kollega, så grib chancen nu...
Lysholt specialskole er en del af Lysholt, som er en kommunal daginstitution, som for 3 år siden flyttede ind i nybyggede rammer. Vi rummer 45 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Ud over det, har vi 20 visiterede børn i alderen 0-6 år. Børnene har forskellige vidtgående funktionsnedsættelser og flere indenfor autisme-spekteret.
Lysholt specialskole er for de visiterede skolebørn. Specialskolen på Lysholt er en stærk specialiseret skole for elever, der har brug for at være i et mindre, roligt, skærmet og forudsigeligt læringsmiljø med rolige voksne helt tæt på. Voksne, der kan aflæse selv små signaler og skabe relationer til elever med meget forskellige behov. Skoletilbuddet har 17, snart 18 elever som pt er fordelt fra i 0. – 6. klasse. Disse elever er delt i 3 stamklasser og undervisningsniveauet har et stort spændt. Nogle elever undervises på indskolings niveau.
Vi søger en kollega til vores I-klasse, hvor eleverne har brug for fysisk guidning 1 - 1 til de fleste aktiviteter, der må forventes flere plejeopgaver og et særlig fokus på alternativ supplerende kommunikation. Du bliver en del af vores skole/SFO team. Et team der består af pædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeut og lærere.
Vi forventer, at du
- har specialpædagogisk erfaring og viden i forhold til arbejdet med elever med funktionsnedsættelser, gerne fra skoleverdenen.
- trives i at arbejde i et tværfagligt specialpædagogisk miljø, hvor dagen er forudsigelig og struktureret ud fra både gruppens og den enkelte elevs behov.
- sætter en høj standard for relationer og elevers læring. Gerne erfaring med "Alle i mål"
- har gode evner for at iagttage og beskrive samt sætte mål og følge op på disse.
- kan understøtte den enkelte elevs livsduelighed, så eleven opnår størst mulig indflydelse på eget liv.
- er faglig stærk både kommunikativt og skriftligt.
- vægter et tæt samarbejde med kolleger og forældre højt.
- er nysgerrig omkring ny teori og viden på specialskoleområdet.
- er tydelig, har overblik og kan tage ansvar.
- har et roligt nervesystem.
- er personlig robust og reflekterende over egen praksis.
- er selvstændig, fleksibel og initiativrig.
Vi kan tilbyde
- en spændende specialskole med egen SFO med høj faglighed, hvor udgangspunktet er opgaverne omkring de enkelte elever.
- et specialiseret specialpædagogisk og tværfagligt miljø.
- et skoletilbud i vækst, som vi er stolte af.
- et velfungerende, smilende og erfarent team.
- en fleksibel og anerkendende personalegruppe, der trives med at sparre på tværs af hele institutionen.
- en engageret forældregruppe.
- mulighed for at sætte præg på den fremtidige udvikling af vores skole-/SFO-tilbud.
Vil du være med på denne spændende rejse, så skynd dig at sende din ansøgning.
Ved spørgsmål kontaktes
Teamleder Anne Louise Lyngsø, 99604568 eller 29474529
Ansættelse pr. 1. november 2026 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter aftale med fagforening
Stillingen er på 35-37 timer.