Børnehaveklasseleder til Ikast Nordre Skole
Drømmestilling på Ikast Nordre Skole
Da en af vores børnehaveklasseledere er flyttet til Fyn, søger vi en dygtig og energisk kollega med mod på at indgå i et tæt samarbejde om elevernes læring og trivsel samt skolens videre udvikling.
Stillingsbeskrivelse:
Du bliver den centrale voksen i elevernes start på skolelivet og vil elske at arbejde tæt sammen på årgangen og i indskolingen.
Du bliver primærlærer i den ene børnehaveklasse og del af et årgangsteam og et fløjteam.
Du har indskolingserfaring og er en knalddygtig klasseleder og underviser med blik for både helhed og detalje. Du vægter trivsel og læring højt og kan skabe et rum, hvor alle vokser. Du er stærk på (selv)refleksion og ser samtidig elever, forældre, kolleger og ledelse som værdifulde medspillere i en hverdag med masser af glæde, meningsfuldhed og modningsprocesser.
Du får med andre ord et fantastisk job og en hovedrolle i små menneskers start på (skole)livet!
Stillingen indeholder tyve lektioner på 0. årgang, herunder seks lektioner med idræt og sportslig grunduddannelse. Der indgår desuden rådighedstimer på skolen.
Har du erfaring eller uddannelse som læsevejleder, er dette et absolut plus - men ikke et krav!
For elevernes skyld ansætter vi om muligt før ferien, så bemærk den korte ansøgnings frist.
Vi tilbyder
Ikast Nordre Skole er en afdelingsopdelt skole med ca. 540 elever fordelt på to-tre spor og har en engageret personaleflok, der brænder for at gøre en positiv forskel for eleverne og hinanden. Vi har haft baser i vores tre afdelinger i otte år. Vi løser desuden en kommunal opgave i små klasser for elever med særlige behov.
Desuden udbyder vi i samarbejde med lokale foreninger en Sportslig Grunduddannelse til elever på alle årgange med øget fokus på idræt og bevægelse med baggrund i aldersrelateret træning.
For øvrige oplysninger om skolen i øvrigt henvises til https://ikastnordreskole.aula.dk/
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er fast og næsten fuld tid (34/37) og med start til august.
Yderligere information:
Skoleleder Bo Holm Nielsen 99604701/bohni@ikast-brande.dk eller viceleder Jane Lehmann 99604702/jaleh@ikast-brande.dk.
Ansøgningsfrist:
Vi lægger stor vægt på udtalelser og relevante bilag og referencer, så send disse med din ansøgning senest 25/6-25 kl. 12.00 via ansøgerknappen. Samtalerne afholdes snarest muligt derefter. Ved ansættelse indhentes børneattest.