Autismecenter Midtjylland søger en Teknisk Serviceleder
Vi søger en ny kollega til et stort og velfungerende Autismecenter.
Vi er Ikast-Brande Kommunes bo- og aktivitetstilbud til voksne med autismespektrum forstyrrelser. Vi er placeret på hhv. Hagelskærvej og Fasanvej i Ikast. Vi har 45 lejligheder, samt bygninger til administrations- og aktivitetstilbud mm.
Om jobbet:
Vi tilbyder en stilling på 37 timer/uge med opstart pr. 1. januar 2026. Vi forventer, at du har en relevant faglig uddannelse og gerne erfaring/rutine inden for området.
Du får som serviceleder hos os ansvaret for:
- Daglig drift og vedligehold af bygninger, installationer og inventar (inden- og udenfor normal arbejdstid)
- Vedligeholdelse af udearealer
- Vedligeholdelse af bilpark
- Indhente relevante tilbud og foretage indkøb efter aftale med ledelsen
- Alt forefaldende arbejde
- Samarbejde med relevante eksterne myndigheder
- Samarbejde og personaleledelse for 4 dygtige og dedikerede medarbejdere
Vi ønsker at ansætte en teknisk serviceleder:
- Der er serviceminded, struktureret og har samarbejde i højsæde
- Vil gøre alt for, at vi er et sted hvor borgere og medarbejderes trivsel prioriteres højest og pårørende føler sig velkomne – hver dag
- Er praktisk anlagt og god til at få ting fra hånden
- Kan sætte sig ind i regler om drift-, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer og bygningsdele m.m. og udføre det i praksis
- Kan arbejde med IT, diverse alarmsystemer m.m.
- Er god til at skabe relationer – også med vores borgere
- Er god til at tage initiativer
- Er nytænkende
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- Gode arbejdsforhold
- Grundigt introduktionsprogram
- Frihed under ansvar
- En arbejdsplads hvor vi samarbejder og hjælper hinanden
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du også kan få stor indflydelse
- Et meget afvekslende arbejde
Ansøgningsfrist: Søndag d. 23. november
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Onsdag d. 26. november
Kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt Centerleder Peter Grønn Prior telefonnr.:29133325