Vil du være med til at omsætte "reformstormen" på socialområdet til virkelighed?

Socialafdelingen i Ikast-Brande Kommune søger en akademisk medarbejder til en projektansættelse i 6 måneder

Der sker noget stort på socialområdet – og vi vil være helt fremme i skoene, når reformerne rulles ud. Derfor søger vi en engageret og analytisk stærk kollega til at hjælpe os med at omsætte de mange nye initiativer til konkret handling i en drift, der både er veldrevet og fagligt anerkendt.

Lyder det som noget for dig? Måske er du nyuddannet – måske har du lyst til at tage orlov fra en lignende stilling og prøve kræfter med socialområdet i en kommune, der tør noget.

Om stillingen
Du bliver en del af Socialafdelingens stab, som understøtter socialchefen og afdelingsledelsen ift. udvikling, planlægning og strategi af den samlede Socialafdeling. Din hovedopgave bliver at sikre overblik og omsætning af de mange reformer og forandringer på området – fra magtanvendelse og socialtilsyn til psykiatriplan, sundhedsreform, hjemløsereform og meget mere. Senere i ansættelsen vil du også blive en del af planlægningen af en ny strategi for Socialafdelingen.

Hvem er du?
Du har en akademisk uddannelse – f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.soc. eller lignende – og et skarpt blik for sammenhænge mellem strategi, lovgivning og praksis. Det vigtigste er ikke, hvor mange års erfaring du har, men at du:

  • Har stærke analytiske og skriftlige kompetencer.
  • Er nysgerrig, struktureret og god til at få komplekse problemstillinger ned i konkret handling.
  • Har lyst til at lære mere om – eller bidrage direkte til – det specialiserede socialområde.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj psykologisk tryghed, lavt sygefravær og en uformel omgangstone med masser af humor og faglighed. Vi har mod på udvikling og står midt i en tid med store forandringer – og det gør opgaven både spændende og meningsfuld.

Vi tilbyder bl.a.:

  • En central rolle i en afdeling med høj faglighed og tydelig ledelse.
  • Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for hjemmearbejde (1 dag/uge i gennemsnit).
  • Fuld tid i et 6-måneders projekt med mulighed for stor indflydelse på opgavens tilrettelæggelse.
  • Arbejdsplads i Ikast.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV senest 15. august 2025. Vi læser og indkalder løbende til samtaler – og ansætter, så snart vi har fundet den rette. Forventet opstart senest 1. september 2025.

Vil du vide mere?
Kontakt Socialchef Ulla Wernberg-Møller på tlf. 2913 1617

Link til Struktur- og Udviklingsplanen: https://ikast-brande.dk/media/dozllxs2/struktur-og-udviklingsplan.pdf 
Læs mere om Socialafdelingen her: https://ikast-brande.dk/borger/socialafdelingen-voksenomraadet  
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og sagsbehandling
Arbejdstid: 37 timer
Ansættelsessamtale: Løbende
Ansættelsesstart: 01-09-2025
Kontaktperson:
Ulla Wernberg-Møller +4529131617
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information