På Ejstrupholm skole er vi i den unikke situation at vi har mulighed for at ansætte to pædagogiske ledere, hvoraf den ene er med viceskolelederfunktion.
Vi forestiller os ansvarsområder på en leder til indskoling og SFO samt en leder for mellemtrin og udskoling. Dette kan være aktuelt både i vores almendel og i vores base-specialrække.
På Ejstrupholm Skole vil vi ruste børnene til det samfund de er en del af, og samtidig medvirke til at de bevarer motivation, nysgerrighed og lysten til at lære.
Det er vigtigt for os, at elever og forældre indgår i et samarbejde, med os, om udviklingen så eleverne bliver helstøbte mennesker, der er forberedt på at kunne agere i en foranderlig verden. Det betyder at vi inddrager hvor det er relevant, i arbejdet med at udvikle elevernes viden, evner, færdigheder og holdninger.
Vi stræber efter en skole præget af tryghed, ro, gensidig tillid, åbenhed og godt humør. Vi sætter pris på den engagerede forældreopbakning og på det gode samarbejde med lokalsamfundet.
Vi tror på, at alle børn gerne vil gøre det bedste de kan, hver eneste dag, når de møder ind i fællesskabet. Er noget svært, møder den voksne barnet roligt og prøver nysgerrigt at se intentionen bag barnets handling. Vi har accept og forståelse for, at alle er forskellige og arbejder hjælpsomt med handlemuligheder. Vi bestræber os på at drive god skole og SFO, der passer til de børn, der er hos os. Vi stræber efter at møde det enkelte barn der hvor barnet er – både socialt og fagligt. Dygtige professionelle fagpersoner, tager hver dag ansvar for fællesskabet og giver plads til børns forskelligheder. Ingen børn kommer med de samme forudsætninger. Derfor mødes de med forskellige forventninger, men ud fra et fælles afsæt i vores pædagogiske idealer.
På Ejstrupholm Skole er udgangspunktet for vores pædagogiske-didaktiske arbejde, at være rolig, møde eleverne med nysgerrighed og agere hjælpsomt. Vi støtter hinanden som kollegaer og arbejder sammen på kryds og tværs i dagligdagen, for at skabe mest mulig kvalitet i arbejdet med eleverne.
Vi er optagede af mentalisering som tilgang, metode og indstilling i vores møde med elever, samarbejdspartnere og i vores kollegafællesskab. Vi er en skole i udvikling og er optagede af VORES SKOLE, VORES BØRN.
Vi søger to pædagogiske ledere, der er pædagogisk og didaktisk kompetente og med modet til at stemple ind i et nyt ledelsesteam. Ledelseserfaring og relevant lederuddannelse er en fordel. Dine arbejdsopgaver vil knytte sig til både lærings- og personaleledelse, ligesom du vil indgå i et ledelsesteam med skolens øvrige ledelse der, når holdet er sat, består af skoleleder og to pædagogiske ledere. I ledelsesteamet har vi et tæt samarbejde om drift og udvikling af skolen og du skal ville det fælles arbejde med at forme skolen og udstikke rammer og retning.
Stemningen på kontoret er præget af imødekommenhed og løsningsorientering, ligesom vi sætter pris på humor og et godt grin i vores arbejdsfællesskab. Vi arbejder ud fra et fælles afsæt og derfor kan vi også hjælpe, støtte og sparre med hinanden, der hvor det er nødvendigt.
Som pædagogisk leder kommer du til at indgå i et kommunalt lederforum sammen med grundskoleledelserne, herunder lederne på ungeområdet, konsulenter fra skoleafdelingen og skolechefen. Vi har i dette lederforum et stærkt fællesskab, og en vilje til sammen at drive god skole og fritid for alle kommunes børn og unge. Du vil også indgå i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fx PPR og familieafdelingen. Som leder af SFO er her også et SFO-lederforum med fokus på fælles faglig udvikling og læring.
Som ny leder i Ikast-Brande Kommune får du tildelt en mentor fra lederforum i den første periode af din ansættelse, for at sikre de bedste betingelser for dit ledervirke.
Ejstrupholm Skole er beliggende i den smukke natur i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune og er en velfungerende skole i et aktivt og dynamisk lokalsamfund med 250 dejlige elever og 50 engagerede og positive medarbejdere, fordelt på lærere, pædagoger, TAP og ledelse. Se mere om vores by her
Kan du se dig selv i dig dette? Er det måske dig vi skal have med på holdet
Vi tilbyder dig:
Vi søger dig, der:
Vi fordeler opgaverne i ledelsesteamet efter kompetencer, men det er vigtigt at de to nye pædagogiske ledere tilsammen kan dække dette:
Alle uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder opfordres til at søge vores ledige stillinger og være en del af vores fællesskab. Vi tror på, at forskellighed beriger vores skole og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
Ikast-Brande Kommunes børne- og ungepolitik
Ejstrupholm Skoles pædagogiske idealer
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på lederoverenskomst, og ansættelsen vil være med virkning fra senest 1. januar 2025. Aftale om løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Ansøgning, vedlagt relevante bilag, herunder gerne en beskrivelse af dit personlige lederskab, uploades så den er os i hænde senest d. 14/11-24 kl. 12.00.
Vi udtager til samtaler d. 18/11-24
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 1. runde 20/11-24 og 2. runde 27/11-24.
Mellem 1. og 2. runde vil der være vil der blive indhentet referencer efter aftale med ansøger samt foregå testning ved HR-konsulent.
Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente straffe- og børneattest efter ansøgers samtykke.
Hvis du vil vide mere om skolen, kan du kontakte skoleleder Tina F. Munksgaard på tlf.: 20897202 eller skolechef Thomas Garsdal på tlf.: 20905904, vi ser helst at du har besøgt vores skole, forud for din ansøgning.