Sommerferieafløsere til dagvagt eller aftenvagt i Ikast-Brande Kommune – Hjemmeplejen Syd

Vil du være vores nye kollega i hjemmeplejen og gøre en forskel for borgere i Ikast-Brande Kommune? 

Sommeren står for døren og vores medarbejdere skal afholde ferie, men borgerne har stadig stor brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Derfor søger vi afløsere til at yde omsorg, pleje og praktisk hjælp, så vi sikrer, at alle får en god og tryg sommer.

Vi søger sommerferieafløsere på både fast timetal såvel som tilkaldevagter. Hjemmeplejen Syd møder ind på Brandlundparken i Brande, vi har gå-, cykel- og bil-ruter. 

Vi søger primært til dagvagter, men har du et ønske om at arbejde i aftentimerne eller et ønske om blandet vagter kan det muligvis arrangeres. 

Vi arbejder i mindre selvstyrende teams og du får undervisning samt grundig og individuel oplæring der sikrer at du er tryg ved at arbejde selvstændigt. Du vil altid kunne ringe til en kollega og få sparring og vejledning, hvis du er i tvivl om noget eller har brug for hjælp.

For yderligere information om stillingerne kontakt

  • Leder af hjemmeplejen Brande, Heidi Vang Hagelskjær på tlf. 3067 0202, Charlotte Hedegaard Pedersen på tlf. 6120 7678 eller Stine Høy Blixt på tlf. 6185 0863

Har du lyst til at bruge dine personlige kompetencer i hjemmeplejen i Ikast-Brande Kommune – så tøv ikke med at sende din ansøgning eller dit CV og så vil vi tage en personlig samtale ud fra det. Ansættelsesperiode vil være 1. juni til 15. september eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst

Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist
31.05.2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler
Findes sted løbende frem til ansøgningsfristens udløb. 

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Ansættelsessamtale: Der afholdes løbende samtaler frem til angsøgningsfristens udløb.
Kontaktperson:
Stine Høy Blixt +4561850863
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information