Socialpædagog aftenvagt Ørbæklund

Dygtig Pædagog søges til aftenvagt på det døgndækkede botilbud Ørbæklund.

 

Er du uddannet pædagog og har du lyst til at blive en del af et spændende hus, med de skønneste beboere, hvor ikke 2 dage ligner hinanden? Og hvor du bliver en del af et dygtigt medarbejderteam som løfter i flok, griner sammen samt spiller hinanden gode? Ja så kan det være dig vi søger. 

 

Ørbæklund er en del af Center for Psykiatri og Udvikling, som består af flere forskellige tilbud i Ikast-Brande Kommune, som omfatter botilbud, midlertidigt botilbud med botræning, bostøtte i eget hjem, akutfunktion og væresteder.

 

Ørbæklund er et døgndækket botilbud beliggende i Brande, for op til 28 voksne fra 18 år. Vi har de mest fantastiske borgere, som er her for at træne eller vedligeholde forskellige færdigheder, for at kunne få og have så selvstændigt et liv som muligt. Målgruppen for Ørbæklund er voksne fra 18 år med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom, samt de kan være udfordret af forskellige komorbiditeter og andre vanskeligheder. Alle har de behov for støtte til at udvikle sig med afsæt i den enkeltes ønsker, håb og drømme for deres liv.

 

Vi har desuden en café, hvor vores beboere kan møde hinanden og et værested hvor der også kommer borgere med psykisk sårbarhed udefra.  

Herudover har vi 2 akutpladser til visiterede borgere, der kan opsøge os i aften- og nattetimerne til en samtale og evt. en overnatning for at genvinde tryghed og balance i eget liv. 

 

Denne aftenvagt stilling er en nyoprettet stilling til én borger, der har behov for 1 til 1 dækning. Opgaverne omkring denne borger vil være at hjælpe til at opretholde struktur ud fra et ugeprogram, motivere, støtte og guide borgeren til almindelig daglig livsførelse og samarbejde med de pårørende i den grad borgeren ønsker det.

Vi søger en pædagog der har kendskab til psykiatri og arbejdet med borgere, der er kognitiv udfordret og selvskader.

 

Der er tale om en fast aftenvagt på fuld tid eller minimum 34 timer om ugen. Der vil ved start være aftenvagt hver 4. weekend, men vi er undersøgende på, om vi kan ændre det til hver 5. eller 6. weekend fremadrettet, hvis interessen er herfor i huset. Der vil desuden være arbejde på helligdage. Under ferie, sygdom eller kurser kan der få gange om året være tale om andre vagttyper.

Vi vægter personalets sikkerhed højt, og i udgangspunktet er der altid minimum 2 personaler på arbejde, om aftenen vil der med denne stilling typisk være 4. 

Vi tilbyder

  • Et job med mening
  • Du kan blive en del af en erfaren, humoristisk og kompetent tværfaglig sammensat medarbejdergruppe. Her arbejder både pædagogisk- og sundhedsfagligt uddannet personale. 
  • Sidemandsoplæring med følgevagter og tæt støtte fra faglige kompetente og engagerede kollegaer, samt en fast mentor i et år
  • En spændende arbejdsplads, med varierende, spændende og til tider komplekse opgaver 
  • Et fagligt miljø, hvor vi vægter kompetenceudvikling højt
  • Samarbejde med de skønneste beboere og kollegaer
  • Garanti for gode kollegaer, smil, grin, fejl og læring


Vi ønsker at vores nye kollega

  • Er uddannet pædagog meget gerne med erfaring inden for psykiatri, selvskade og borgere med kognitive udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og grine af sig selv
  • Er skarp på dokumentation af det pædagogiske arbejde og IT generelt, kendskab til CURA vil være en fordel
  • Vil tage positiv del i det gode samarbejde med kolleger og pårørende
  • Er fleksibel, og kan og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med kollegerne
  • Er udadvendt, initiativrig, omstillingsparat, humørfyldt og har handlekraft
  • Er loyal i forhold til såvel sine kollegaer, som til de stillede opgaver, og kan reflektere over kollegaers og egen praksis

 

Praktisk information

Tiltrædelse 01.09.25 eller snarest derefter.   

Ansøgningsfrist er onsdag den 6. august 2025 kl. 12.00. Vi planlægger, at afholde samtaler torsdag den 19. august 2025, hvor du skal forvente at løse en faglig case. 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til lokal løndannelse og gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Birte Thuesen på telefonnummer: 9960 3711. 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Socialafdelingen
Arbejdstid: Aftenvagt
Ansættelsessamtale: 19.august 25
Ansættelsesstart: 01-09-2025
Kontaktperson:
Birte Thuesen
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information