Vi søger en psykolog 37 timer ugentlig til PPR i Ikast-Brande Kommune. Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab i PPR, og dine opgaver ligger på 0-6 års området.
PPR består ud over psykologer af pædagogiske vejledere af AKT-konsulenter, specialkonsulenter, og tale-konsulenter.
Arbejdet som psykolog i PPR kalder på en bred vifte af kompetencer.
Vi samarbejder tæt med ledere og medarbejdere i dagtilbud og arbejder med børn, netværket omkring det enkelte barn og grupper af børn.
Vi arbejder med at skabe gode lege- og læringsmiljøer i inkluderende fællesskaber ved at understøtte de fagprofessionelle i dagtilbud.
Vi samarbejder med Børne- og Familieafdelingens øvrige afdelinger, Psykiatrien og mange flere.
Vi ønsker at du:
- Er særligt optaget af den pædagogiske psykologi og gerne vil arbejde med rådgivning og vejledning til børn, forældre og fagpersoner.
- Måske har erfaring fra PPR, og gerne praksisuddannet.
- Kan arbejde og samarbejde med andre fagligheder og på alle organisatoriske niveauer.
- Kan prioritere i arbejdsopgaver, kan lide at have mange bolde i luften og kan vælge den, du skal drible videre med.
- Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi tilbyder:
- Varierede og spændende arbejdsopgaver: Psykologfaglige konsulentopgaver (K-møder, netværksmøder, arbejde med læringsmiljøer, råd og vejledning m.m.), observation, gruppeindsatser, supervision af andre faggrupper, testning og udredning af enkelte børn.
- Fast kollegial supervision og tværfaglig sparring.
- Gode kolleger, der møder hinanden med tillid, ærlighed og respekt.
- En arbejdsplads med smil, humor, og ikke mindst et rigtig godt arbejdsmiljø.