Praktisk medhjælper søges til baseklasse på Ikast Østre Skole

Er du en omsorgsfuld og engageret person, der trives i børnehøjde? Har du lyst til at bidrage til en tryg og aktiv hverdag for primært to elever i et særligt tilrettelagt skoletilbud? Så er det måske dig, vi søger som vores nye praktiske medhjælper.

Om stillingen:
Stillingen er begivenhedsbegrænset og på 35 timer ugentligt fordelt mellem undervisning og SFO.

Vi søger en nærværende og ansvarsbevidst medhjælper til at støtte to elever på anden årgang i vores baseklasse. Eleverne har brug for både praktisk og faglig støtte i skoledagen. Du bliver samtidig en vigtig voksen for resten af klassens elever og skal kunne balancere opmærksomheden mellem flere børn med forskellige behov.

I undervisningsdelen arbejder du tæt sammen med klassens lærere, og i fritidsdelen bliver du en del af et engageret pædagogteam i vores SFO. Du vil få en vigtig rolle i både hverdagens rutiner og i de pædagogiske aktiviteter.

Vi forventer, at du:

  • Arbejder anerkendende og ser børns intentioner
  • Er en tydelig og nærværende voksen
  • Har ro og tålmodighed i mødet med børn
  • Er klar til at hjælpe med både faglige og praktiske opgaver
  • Brænder for at lave aktiviteter med børn og tage initiativ til leg og fællesskab
  • Er positiv, selvstændig og stabil
  • Er en samarbejdspartner med sund dømmekraft og respekt for både børn og voksne

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med glade og nysgerrige børn
  • En engageret og hjælpsom personalegruppe
  • Faglig sparring og mulighed for udvikling
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på trivsel, leg og læring
  • En skole med tydelige værdier og høj grad af samarbejde mellem personale, forældre og skolebestyrelse

Om skolen
Ikast Østre Skole er en tre-sporet folkeskole med ca. 730 elever fra 0. til 9. klasse og tilhørende SFO. Vi er ca. 95 medarbejdere, der værdsætter fællesskab, humor og faglighed i hverdagen. Skolen har et særligt fokus på en bred forståelse af læring og dannelse – både fagligt, personligt og socialt.

Du kan læse mere om skolens værdier og vision på:
🌐 https://ikastoestreskole.aula.dk

Ansættelse og vilkår:
Stillingen er begivenhedsbegrænset og på 35 timer pr. uge med opstart 1. august 2025
Ansøgningsfrist: 03.06.2025
Samtaler afholdes: 10.06.2025

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Lene Damholdt afdelingsleder tlf. 99604504 eller 22436913

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og undervisning
Arbejdstid: 35 timer ugl.
Ansættelsessamtale: 10. juni 2025
Ansættelsesstart: 01-08-2025
Kontaktperson:
Lene Vestergaard Damholdt +4599604504
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information