Regnbuen i Hampen søger Pædagogmedhjælper
30 timer ugentligt pr. 1-10-25
Har du lyst til et spændende job i en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år, samt SFO. Stillingen vil hovedsageligt være i børnehaven, men du skal være klar til at hjælpe i vuggestuen og i SFO’en ved behov.
Regnbuen er en af 5 enheder i Højderyggens Daginstitution.
Enheden er placeret i et lille landsbysamfund i Hampen. Der er stort samarbejde mellem alle fem enheder.
Du kan læse mere om institutionen på Regnbuens hjemmeside:
www.hoejderyggen.ikast-brande.dk
Regnbuen er en arbejdsplads med mange ressourcer i form af en meget høj faglighed, en aktiv bestyrelse og en forældregruppe, som i samarbejde med personalet arbejder for at skabe de bedste vilkår for børnene.
Vi ligger på en skøn plet midt i byen med let adgang til naturen og derfor er uderummet også en stor del af vores pædagogiske arbejde.
Vi søger en ildsjæl, der vil gå forrest i arbejdet med at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling af kompetencer i samarbejde med højt engagerede kollegaer.
Som fagprofessionelle voksne ved vi, at nærvær, de positive relationer, oplevelsen af tryghed og anerkendelse får det bedste frem i alle børn. Vi tror, at faglige drøftelser er et vigtigt element for løbende at forfine vores pædagogiske miljøer. Vores pædagogiske tilgang er bygget op omkring Potentiale Profilen, hvor de centrale elementer er at se på barnets og personalets ressourcer og betydningsfulde relationer. Vi mødes hver 14. dag, hvor vi har fokus på fælles refleksioner over aktiviteter og korte observationer i børnegruppens hverdag.
Løn og ansættelsesforhold: Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
For yderligere information om stillingen kontakt: Dagtilbudsleder Marianne Nielsen på tlf. nr. 99605759 eller teamleder Line Gyldenlund Sørensen 30 65 21 51
Hvis vi har fanget din interesse, så send ansøgning via linket nederst på siden. Senest d. 19. august kl. 8.00- Vi vil løbende tage aktuelle ansøgere ind til samtale.