Ikast Nordre Skole og SFO
søger pædagog til fast stilling
Har du stærke specialpædagogiske kompetencer? Brænder du for leg og aktiviteter med børn både ude og inde? Har du erfaring med at arbejde med børn i både fritids- og undervisningsdelen? Så har du nu mulighed for at blive en del af Ikast Nordre Skole og SFO.
Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer, afhængigt af dine ønsker og skolens/SFO´ens behov.
Da en af vores dygtige pædagoger har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en engageret, fagligt stærk og vedholdende pædagog til vores fritidsdel på 1. årgang – samt til en af vores baseklasser i indskolingen.
Du får en central rolle som daglig og gennemgående pædagog med fokus på fritidspædagogik og børnenes leg. Du bliver en del af et velfungerende SFO-team omkring 0.–1. årgang, som består af to pædagoger på 0. årgang, to primærpædagoger på 1. årgang samt en pædagogmedhjælper. Sammen arbejder I tæt og koordineret om børnenes trivsel og udvikling.
I skoletiden bliver du klassepædagog i undervisningsdelen og en del af teamet omkring en af vores baseklasser i indskolingen. Her får du en central rolle i hverdagen for klassens 5–10 elever og bidrager aktivt til skole-hjem-samarbejdet samt til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, trivsel og læring.
Har du viden og erfaring med AKT, kan du blive en vigtig ressource i arbejdet med at styrke børns trivsel og sociale udvikling – både i skolen og i SFO’en. Sammen vil vi undersøge, hvilke muligheder der er for at bringe dine kompetencer i spil som en del af stillingen.
På Ikast Nordre Skole og i SFO’en arbejder vi i tætte, tværfaglige teams – både i undervisningen og i fritidsdelen. Samarbejdet mellem skole og SFO er tæt og bygger på faglig og pædagogisk udvikling med fokus på tryghed, kontinuitet og kendte voksne gennem hele dagen.
Du kan forvente, at din arbejdstid vil ligge i tidsrummet 6:30 – 17:00. Det betyder, at du nogle dage kan have tidlig mødetid fra kl. 6:30, mens du andre dage kan være på arbejde frem til kl. 17:00. Dit konkrete skema fastlægger vi i fællesskab, hvor vi tager hensyn til både dine ønsker og skolens/SFO’ens behov.
Vi byder dig velkommen til en arbejdsplads med
Du er som vores nye kollega pædagogisk og fagligt velfunderet – både når det kommer til relationsarbejde og til arbejdet med børns udvikling, trivsel og læring. Du trives med at arbejde i teams. Du er engageret, initiativrig og stabil. Du møder børnene positivt, og ser og anerkender det, de kan, og hjælper dem til det, de snart kan – uanset hvad udgangspunktet er.
Det er vigtigt for os, at du er god til at kommunikere i tale og gerne på skrift, og forstår vigtigheden af god kommunikation - både til børn, forældre og kolleger.
Vi glæder os til at høre hvad du kan og vil med børnene, måske kan du noget med musik, friluft, sport, noget kreativt - eller måske har du andre interesser?
Det vigtigste er, at du brænder for noget, og for nogen… og det engagement vil til gengæld blive mødt af en flok rigtig skønne børn og gode kolleger.
Ikast Nordre Skole er en afdelingsopdelt skole med 530 elever, placeret i den nordlige del af Ikast by. Vi arbejder med inkluderende fællesskaber og med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor der er en forståelse af, at nogle børn har brug for en hestesko, for at kunne indgå på lige fod med kammeraterne. Du skal derfor være indstillet på at arbejde i et klassemiljø med mange forskellige elevforudsætninger.
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. oktober eller snarest mulig. Hvis du er nysgerrig, har et ønske om at besøge os, eller har spørgsmål, så kontakt SFO- og indskolingsleder Jørgen Erik Stenskrog Schou på 60 607 706 eller på joressc@ikast-brande.dk
Du kan få et indtryk af hvad vi er for en størrelse på skolens hjemmeside, så kig endelig forbi den på https://ikastnordreskole.aula.dk/ eller skolens officielle facebook-side https://www.facebook.com/INordreSkole/?locale=da_DK
Vi ser frem til at møde dig, så send os en ansøgning senest mandag d. 20. august kl. 12:00
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 27. august.
Vi lægger vægt på, at du medsender udtalelser og referencer fra tidligere ansættelser i din ansøgning.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale, og der indhentes børne- og straffeattest ifm. ansættelsen.