Ressourcepædagog til Kongevejens Børnehus i Ikast søges
Stillingen er på 37 timer med opstart den 01.01.26
Har du lyst til at være en del af vores dejlige hus, hvor børnenes trivsel, udvikling og dannelse er vores kerneopgave? Du bliver en del af et hold med 35 engagerede medspillere … kom og spil os endnu bedre.
Kongevejens Børnehus er placeret i hjertet af Ikast, tæt på park og i nærheden af kulturtilbud. Huset er normeret til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Hos os tager vi glæde og humor alvorligt, og vi er opmærksomme på, at udvikling af et kvalitetsdagtilbud sker i et forpligtede fællesskab. Vi er et hus, hvor vi bestræber os på at spille hinanden gode og bruge de kompetencer vi hver især besidder. Hos os skal man føle sig velkommen, og føle at her gør man sig umage. Vi bedriver pædagogik med Hjertet forrest – så kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt er denne stilling måske noget for dig.
I huset har vi en anerkendende pædagogik, hvor leg og læring går hånd i hånd. Hos os er der plads til nuet og væren. Det indebærer også en voksenrolle, som både kan gribe barnets initiativ, men som også forstår hvornår man skal gå forrest, gå ved siden af barnet eller trække sig i forhold til at understøtte barnets og børnegruppens udvikling. Vi er optagede af, hvordan vi fremmer sundheden og mestringskapaciteten hos store og små i huset. Vi vil gerne invitere ind til et fællesskab, hvor man kan handle i, og overskue sin hverdag. Det betyder at børn skal mødes med tilpasse og afstemte forventninger, og at vi ser fællesskabet er et bærende element. Familien er barnets rod, barnet er i centrum for et samarbejde på tværs, hvor vi agerer med ordentlighed, realisme og ikke mindst med en nysgerrighed på andres perspektiv.
Som ressourcepædagog er du sammen med ledelsen med til at klæde personalet fagligt på. Du er med til at at skabe sammenhæng og helhed i (samt understøtte) en tidlig- og rettidig indsats. Som ressourcepædagog er du medskaber af et konstruktivt fagligt - og tværfagligt samarbejde, så der skabes lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn. Som ressourcepædagog indgår du i et netværk med de andre ressourcepædagoger på dagtilbudsområdet. Netværket mødes en hel dag om måneden til faglige input og supervision. Netværket faciliteres af en medarbejder fra PPR-småbørn og den pædagogiske konsulent i dagtilbudsafdelingen.
Arbejdsopgaver:
Vi forventer at du:
Finder du ovenstående spændene, og har lyst til at høre mere… så vil vi glæde os til at møde dig.
Ansøgningsfrist den 30.11.25. Samtaler finder sted i løbet af uge 49. For yderligere information om stillingen og evt. besøg, kontakt dagtilbudsleder Charlotte Skipper på tlf. 9960 4554 / 24403049. Du er meget velkommen til at komme og besøge os inden.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest og offentlig straffeattest efter ansøgers samtykke.