Har du lyst til at være en del af et engageret team på en skole med fokus på mangfoldige fællesskaber og en optagethed af at lave den bedste skole for alle vores elever?
Stillingsbeskrivelse:
Ikast Østre Skole søger en engageret lærer med kompetence til undervisning i dansk og gerne praktisk/musiske fag på mellemtrin og i udskoling.
Stillingen er med opstart fra 1. august 2025. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.
Om skolen:
På Ikast Østre Skole har vi fokus på trivsel, læring og dannelse.
Vores mål er, at skolens børn efter 9.klasse er livsduelige til det samfund, de træder ud i. Vi sætter derfor, sammen med den fagfaglige kerne og den personlige og sociale udvikling, fokus på de kompetencer, som vi betragter som nødvendige i fremtiden.
Vi er en skole i praksisnær udvikling, som sætter fokus på det lærende fællesskab, hvor vi er nysgerrige, undersøgende og tør fejle.
Skolens vision er tydelig i sin vægtning af det forpligtende fællesskab på alle niveauer - elever, ansatte og forældre. Vi er en mangfoldig og respekteret skole, hvor vi kan mere sammen end hver for sig.
Ikast Østre Skole er en tre-sporet skole med 730 elever i 0. - 9. kl. med tilhørende SFO samt kommunale og interne baseklasser. Baseklasserne er et tilbud til elever med særlige behov, hvoraf flere har forskellige diagnoser. Vi har fokus på samarbejdet mellem basetilbud og almentilbud. Derudover arbejder vi med at lave fleksible løsninger, hvor eleverne i basen kan være tilknyttet almentilbuddet i det omfang, det bidrager til en positiv udvikling.
På Ikast Østre Skole er der en engageret personalegruppe på 95 personer.
Ikast Østre Skole har stort fokus på en bred forståelse af læring og dannelse. Udover at have fokus på viden og færdigheder er der fokus på de personlige og sociale kompetencer samt de 21. århundredes kompetencer. Skemaet bliver i løbet af året afbrudt af projektdage, anderledes dage og en fælles skoleomfattende temauge.
Med afsæt i PALS arbejder vi med social læring via anerkendelse og positive forventninger samt værdierne ansvar, omsorg og respekt.
Skolens professionelle fællesskab er båret af tillid og samarbejde. Vi tør kaste os ud i nyt og være lærende sammen.
Vi har et godt socialt fællesskab i personalegruppen og møder hinanden med smil og har en humoristisk tilgang. Som kollegaer bidrager vi til hinandens arbejdsglæde.
På Ikast Østre Skole er skolebestyrelsen en aktiv sparringspartner, og vi har et godt samarbejde med skolens forældregruppe.
Se skolens vision med mere på https://ikastoestreskole.aula.dk/
Vi søger en lærer, der:
Løn- og ansættelsesforhold: Løn efter gældende overenskomst.
Du skal i ansøgningen tydeligt skrive, hvilke fag du kan varetage.
Vi uddyber gerne stillingsopslaget, så ring endelig til os:
Ansøgningen vedlagt eksamensbevis og andre relevante bilag skal være os i hænde senest torsdag d. 12. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 19. juni 2025 fra kl. 12.
Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.