Hyldgårdsskolen i Ikast søger en naturfaglig lærer til et barselsvikariat fra august til november (kort ansøgningsfrist)

Er du lærer med naturfag og matematik? Er du en dygtig klasserumsleder og stærk i relationsarbejdet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Hyldgårdsskolen. 

Da vi har et par medarbejdere, som afvikler barsel, søger vi en lærer med stærke kompetencer inden for naturfag (biologi, fysik/kemi og natur/teknologi eller nogle af disse) samt matematik. Hvis du har håndværk/design eller andre interessante fag, kan det også komme i spil.  

På Hyldgårdsskolen er vi organiseret med et meget tæt teamsamarbejde på de enkelte årgange, og der er et tæt samarbejde mellem skole- og fritidsdel, med fokus på faglig og pædagogisk udvikling, og med kendte voksne for børnene gennem hele dagen. 

Vi byder dig velkommen til en arbejdsplads med

  • Højt til loftet
  • Skønne børn
  • Engagerede kollegaer

Hyldgårdsskolen er en afdelingsopdelt skole med 590 elever, placeret i den sydlige del af Ikast by og tæt på motorvejen. Vi arbejder med inkluderende fællesskaber og med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor der er en forståelse af, at nogle børn har brug for en hestesko, for at kunne indgå på lige fod med kammeraterne. Du skal derfor være indstillet på at arbejde i et klassemiljø med mange forskellige elevforudsætninger.

Stillingen er på fuld tid, og med tiltrædelse efter sommerferien. Hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål, så kontakt skoleleder Tine Sax på tlf. 53 64 46 35.

Du kan få et indtryk af hvad vi er for en størrelse på skolens hjemmeside, så kig endelig forbi den (https://hyldgaardsskolen.aula.dk/) eller skolens officielle facebook-side (https://www.facebook.com/hyldgaardsskolen)

Vi ser frem til at møde dig, så send os en ansøgning senest mandag d. 30. juni kl. 12.  Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 1. juli 2025 kl. 12. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale, og der indhentes børne- og straffeattest ifm. ansættelsen. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og undervisning
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Ansættelsessamtale: Tirsdag den 1. juli 2025 kl. 12.00
Ansættelsesstart: 01-08-2025
Kontaktperson:
Tine Sax +4553644635
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information