Som teamleder for Kommunale Ejendomme får du en central rolle i udviklingen og driften af nogle af de rammer, der hver dag danner grundlag for kommunens service til borgere og medarbejdere. Du får personaleansvar for et stærkt fagligt team af projektledere og specialister og mulighed for at præge både opgaveløsningen, samarbejdet og den fortsatte udvikling af området.
Du bliver en del af en nyetableret afdeling, hvor der er mulighed for at sætte retning, udvikle arbejdsgange og skabe et stærkt tværgående samarbejde. Samtidig får du en bred kontaktflade på tværs af hele kommunen og en vigtig rolle i den strategiske sparring om kommunens bygninger, anlæg og fysiske rammer.
Kommunale Ejendomme er en del af Teknik og Miljø og består af ca. 11 medarbejdere med stærke faglige kompetencer inden for kommunale bygninger.
Teamet arbejder med planlægning, udvikling, drift, vedligeholdelse samt gennemførelse af anlægs- og driftsprojekter. Medarbejderne er primært projektledere og specialister med høj faglighed og et stort ansvar for egne opgaver.
Som teamleder får du det daglige personaleansvar for teamet og ansvaret for at skabe overblik, prioritere opgaver og sikre fremdrift. Du refererer til chefen for Affald, Vej og Ejendomme og indgår aktivt i afdelingsledelsen og i den fortsatte udvikling af området.
Du får samtidig en bred samarbejdsflade i organisationen og vil blandt andet indgå i den strategiske sparring med fagområder som eksempelvis Børn og Familie samt Sundhed og Ældre.
Kommunale Ejendomme rummer stærke fagligheder og mange forskellige opgaver. Din vigtigste opgave bliver derfor at skabe gode rammer for, at medarbejdernes faglighed omsættes til fælles resultater.
Som ny teamleder skal du blandt andet have fokus på at:
Du skal kunne stå på mål for egne vurderinger og samtidig være nysgerrig på andres perspektiver. Det er vigtigt, at du kan bevæge dig mellem den faglige detalje og det større organisatoriske perspektiv og skabe forbindelse mellem medarbejdernes faglighed, ledelsens prioriteringer og kommunens samlede opgaver.
Vi forestiller os, at du har erfaring med personaleledelse og gerne med ledelse af specialister og projektledere. Du er tydelig i din kommunikation og arbejder relationelt med fokus på trivsel, udvikling og følgeskab.
Du tager initiativ og handler, når der er behov for det, men forstår samtidig værdien af at involvere medarbejdere og relevante samarbejdspartnere. Du kan skabe retning i komplekse opgaver og bidrage konstruktivt til fælles beslutninger i afdelingsledelsen.
Fagligt har du solid erfaring med byggeri, anlæg eller kommunal drift. Du har forståelse for økonomistyring og budgetopfølgning samt gerne erfaring med projektledelse af både anlæg og vedligehold. Kendskab til byggejura, udbudsregler, byggeprocesser samt bygningsdrift og vedligeholdelsessystemer vil være en fordel.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra entreprenør- eller byggebranchen, en teknisk eller håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra en politisk styret organisation.
Det vigtigste er dog, at du kan kombinere ledelse, faglig indsigt og organisatorisk overblik og har lyst til at skabe resultater sammen med andre.
Som teamleder får du en central lederrolle i en afdeling, hvor der er mulighed for at præge både organisering, samarbejdsformer og den fortsatte udvikling af Kommunale Ejendomme.
Du får:
Du får dermed mulighed for at kombinere personaleledelse, faglig sparring og strategisk udvikling i en rolle, hvor resultaterne kan mærkes i hele kommunen.
Afdelingen Affald, Vej og Ejendomme er etableret primo 2026 og tæller i alt ca. 70 medarbejdere. Vi arbejder med anlæg, udvikling og drift af kommunens bygninger, veje og grønne områder, samt Affald og Genbrug. I Kommunale Ejendomme arbejder vi meget tæt sammen med øvrige afdelinger i Ikast-Brande kommune.
Vi har et tæt fagligt samarbejde med en uformel omgangstone og sætter en ære i at hjælpe hinanden. Vores hverdag bygger på kommunens DNA om, at vi sammen gør en forskel. Vi udfordrer vanetænkning, finder løsninger og udøver myndighed med et servicegen. Vi lægger vægt på også, at have det rart og sjovt i en travl hverdag.
Teknik og Miljø, Ikast-Brande Kommune, MuligHEDEN (Administration Vest), Sjællandsgade 6, 7430 Ikast
Der er tale om en faste stilling på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og din faglige organisation.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 6. oktober 2026.
Samtaler: Vi forventer, at første samtalerunde afholdes fredag den 9. oktober 2026 og anden samtalerunde torsdag den 22. oktober 2026.
Kandidater til som går videre til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse mellem 1. og 2. samtale.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Karina Vincents Lohmann på telefon 3067 0452.
Send ansøgning
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem ved at trykke på knappen 'Ansøg". Det er også muligt at vedhæfte relevante bilag som CV, anbefaling m.m.
Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet.
Ansøgninger sendt på anden vis vil ikkeblive behandlet pga. GDPR-reglerne.