Ønsker du at være centerleder for dedikerede teamledere og medarbejdere på et af vores centre i Socialafdelingen i Ikast-Brande Kommune? Er du erfaren leder af ledere med respekt for det eksisterende, men med modet til at gå nye veje, når det kræves, så er vores nye åbning i centerledelsen lige noget for dig.
Den nye centerleder skal drive og udvikle centret og har et grundlæggende mindset for at søge samarbejdet på tværs, med borgerne i centrum.
Ledelse er mange ting, og det er ikke en forudsætning for os, at vi skal finde en leder, der ligner det vi kender i forvejen. Tværtimod tror vi på, at nye øjne og andre erfaringer kan bidrage til udviklingen af både centret og resten af afdelingen.
Om centret
Center for Job, Aktivitet og Uddannelse er et specialiseret dagtilbud til voksne borgere med forskellige funktionsniveauer. Centret rummer ca. 144 borgere fordelt på indsatser efter §103, §104, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og arbejdsevneafklaring. Fokus er beskæftigelsesorienteret, og vi arbejder tæt sammen med lokale virksomheder for at skabe muligheder for borgerne.
Centret er aktuelt fordelt på flere adresser, men i foråret 2026 samles alle enheder i nye fysiske rammer i Ikast – en vigtig opgave for dig som den kommende centerleder.
Hele mindsettet i centret kan bedst opsummeres i den nye vision, der er udarbejdet i et fællesskab mellem medarbejdere og ledelsen:
Alle kan noget! Med en hånd i ryggen og under de rette betingelser, skaber vi plads til alle i arbejdsfællesskabet.
Om stillingen
Som centerleder får du ansvar for den overordnede drift og udvikling samt direkte ledelse af tre engagerede teamledere, samt overordnet ledelse af 43 medarbejdere med forskellige fagligheder. Du bliver en del af Socialafdelingens centerledelse og får stor mulighed for at præge både centrets og afdelingens videre udvikling.
Vi lægger vægt på samarbejde, psykologisk tryghed og distribueret ledelse – og vi tror på, at nye øjne og erfaringer kan bidrage til udviklingen af både centret og resten af afdelingen.
Det samlede budget for det nye center er på ca. 23 mio. kroner.
Du kan læse mere om centret her: https://ikast-brande.dk/borger/socialafdelingen-voksenomraadet/center-for-job-aktivitet-og-uddannelse
Dine vigtigste opgaver som centerleder:
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder dig:
Praktisk information
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 13. august 2025
1. samtale: 19. august 2025
2. samtale: 26. august 2025 (der vil udsendes test forinden)
Vil du vide mere?
Kontakt Socialchef Ulla Wernberg-Møller på tlf. 2913 1617
Link til Struktur- og Udviklingsplanen: https://ikast-brande.dk/media/dozllxs2/struktur-og-udviklingsplan.pdf
Link til Kompetencestrategien: https://ikast-brande.dk/media/hc0btgpq/29-02-24_kompetencestrategi-1.pdf
Læs mere om Socialafdelingen her: https://ikast-brande.dk/borger/socialafdelingen-voksenomraadet