I Familierådgivningen arbejder vi på en innovativ måde i forhold til at bedrive socialt arbejde i relation til de familier, der har brug for en støttende hånd fra os. Derfor søger vi fagligt stærke børne – og ungerådgivere, som har lyst til at udvikle området med os. Er det dig?
I forbindelse med implementeringen af Barnets Lov, er vi i gang med at udvikle en ny måde at arbejde socialfagligt på i samarbejde med familierne. Vi har slået myndighed og leverandørfunktionen sammen i de støttende indsatser, praktisk pædagogisk støtte og kontaktpersonsordningen. Vi arbejder dermed ikke længere ud fra en styring, som er inspireret af BUM-modellen. Vi satser i stedet på fokus på kerneopgaven, og det der skaber værdi for børnene, de unge og familierne kan udføres af én fagprofessionel. Denne form for socialt arbejde er ligeledes med afsæt i Barnets Lovs intention om, at familierne skal præsenteres for så få fagprofessionelle som muligt. Du kommer således til at arbejde ude i familierne som både myndighed og som kontaktperson eller med praktiske og pædagogiske opgaver på baggrund af mål, som du og familien i fællesskab har fastsat. Vi arbejder derfor i teams, som har forskellige sociale grunduddannelser, vi benævnes alle som Børne og ungerådgivere med afsæt i Barnets Lovs intention herom.
Hvad er opgaven?
Din opgave bliver at bidrage med stærk socialfaglighed ind i familien, både i forhold til at identificere og nuancere risiko - og beskyttelsesfaktorer samt finde ressourcer og mulige veje at gå. I din opgave skal du dermed have fokus på løsningsfokuseret tilgang, netværksinddragelse og motivationsarbejde herunder at støtte familierne i at mobilisere egne ressourcer og opnå ejerskab og ansvar for eget liv.
Du vil arbejde tæt med de familier, der kommer i kontakt med os – fx hjælpe barnet til en stabil skolegang, afholde opfølgning i din indsats der pågår ude i familien, afholde netværksmøder med henblik på at inddrage netværket, sikre kvalitet i sagsbehandlingen, afholde inddragende samtaler med barnet og den unge - med ledelse og kollegaer tæt på.
Foruden ovenstående arbejde forventes du også at skulle arbejde i andre sagstyper, herunder f.eks. anbringelser, støtteophold og ungestøtte.
Lidt om dig
Du har en faglig baggrund som socialrådgiver, socialformidler, pædagog, lærer eller lignende, og vi ser gerne, at du har erfaring med målgruppen af familier, som har behov for særlig støtte.
Du har en åben og nysgerrig tilgang til din faglighed, der gør, at du godt kan se og inddrage andre perspektiver og holdninger end dén, du selv kender bedst.
Du er systematisk og har erfaring med at afholde konstruktive og inddragende netværksmøder, og lyst til at arbejde i tværfaglige netværk.
Du skal være nysgerrig og kunne tænke i kreative og utraditionelle løsninger sammen med familien, som skaber den ønskede forandring. Således er du god til at tale med familier og børn, og skabe gode, inddragende processer. Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børnene og deres familier.
Du er en teamplayer samtidigt med at du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger.
Du er udviklingsorienteret, og synes det er sjovt at skulle være med til at skabe noget nyt og anderledes – og samtidig kan du stå i de processer, der ikke altid er lineære, når man skal udvikle et særligt område.
Hvem er vi?
Familierådgivningen er organiseret i to funktionsteams; et handicapteam og et børne – og ungeteam.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor:
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. april 2025. Der indhentes udvidet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Sidste mulighed for at søge stillingen er den 17. februar kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 18. februar 2025 og den 21. februar 2025.
Familierådgivningen er foreløbigt beliggende i Nørre Snede, hvorefter vi flytter til Ikast, forventeligt omkring sommer 2025.
Det forventes du har bil til rådighed, da vi kan have opgaver udenfor arbejdspladsen. Der forventes endvidere mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstid, da vi i perioder vil kunne have opgaver der ligger udenfor almindelig kommunal åbningstid.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Lena Munk Troldborg, telefon 9960 5538, mail lmmje@ikast-brande.dk
Teamleder for Børne – og ungeteamet Hannah Ebild, telefon 9960 5525, mail haneb@ikast-brande.dk
Teamleder for Handicapteamet Heidi Barbesgaard, telefon 9960 8221, mail hebar@ikast-brande.dk