Bording Skole søger skolepædagoger til specialklasser og almen SFO

Drømmer du om at give børn gode skoleoplevelser samt et sjovt og meningsfyldt  fritidstilbud, så læs med her:

Vi søger to pædagoger på 37 t pr. 1. august 2025 i stillinger, hvor arbejdet i skoledelen ligger i vores specialklasser og i fritidsdelen i vores almen SFO. 

Bording Skole har 75 medarbejdere og 460 elever. Eleverne er fordelt på 18 almenklasser, 3 baser og 7 specialklasser for børn med autismespektrumforstyrrelser, SFO og en special SFO. Bording Skole er en skole med tæt teamsamarbejde, sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner, fagligheder og ledelse med høj grad af åbenhed og dialog. 

Vi har fokus på det hele barn og sætter samtidig den enkeltes udvikling og læring i centrum. Vi vil udvikle og danne børn med livsduelige faglige og sociale kompetencer. Fællesskabet er et centralt omdrejningspunkt for os og børnene. Vi arbejder i store og små forpligtende fællesskaber på flere niveauer sammen med elever, ansatte og forældre. Vi er optaget af at skabe en god skole for alle vores børn.

Vi står på skuldrene af de kommunale værdier om dialog, tillid og ansvar. Vi har ambition om, at vores skole opleves som et sted, hvor børn og medarbejdere trives, føler sig hjemme, anerkendt og respekteret.

Vores pædagogiske fundament i specialklasserne, hviler på strukturerede visualiserede special pædagogik med udgangspunkt i TEACCH tilgangen. 

Vi har jobbet til dig hvis du brænder for og kan svare ja, til det meste af nedenstående: 

  • Er du relevant uddannet og har du erfaring med specialpædagogik 
  • Er du struktureret og kan du opbygge ”stilisering – støttesystemer” for vores børn 
  • I SFO'en ser vi gerne, at du kan byde ind med musik, udeliv og/eller hammer og sav
  • Kan du se helheder og forstå detaljernes betydning 
  • Kan du se en styrke i at arbejde tværfagligt med lærer, pædagoger, konsulenter, PPR m.fl.
  • Er du optaget af læring, livsduelighed og fællesskaber 
  • Har du et positivt livssyn, vægter ordentlighed og tillid til andre mennesker
  • Brænder du for at gøre en forskel for børn, der har brug for tæt guidning og kan udfordre deres omgivelser (udadreagerende adfærd kan forekomme)

Vi tilbyder dig: 

  • Dygtige, engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau
  • Tæt teamsamarbejde
  • Et godt samarbejde med forældregruppen
  • Humor og smil på læben
  • Sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner
  • Ledelse med høj grad af åbenhed og dialog
  • Arbejdstiden imellem kl. 6.30 – 17.00 med undtagelse af mødeaktivitet senere. 

Så send os en ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig! 

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 t, men vi går gerne i dialog, hvis der ønskes ned til 30 t. 

Ansættelsen vil være med virkning fra 1. august 2025.  Aftale om løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningen vedlagt relevante bilag uploades, så den er os i hænde senest den 9. juni 2025

Samtalerne forventes afholdt den 12. juni og 16. juni 2025.   

Hvis du vil vide mere om skolen eller stillingerne, så ring til pædagogiskleder Henning Busted tlf. 21330425 eller skoleleder Pia Weile tlf. 40112898.

Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og undervisning
Arbejdstid: 37
Ansættelsesstart: 01-08-2025
Kontaktperson:
Henning Busted +4521330425
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information