Brænder du for administration, koordinering og service? Trives du i en organisation, hvor dialog, tillid og ansvarlighed er i fokus, og har du stærke samarbejdsevner? Så kan det være dig, vi søger til en nyoprettet stilling i Fællessekretariatet Børn og Unge.
Fællessekretariatet understøtter Børn og Undervisningsområdet, som omfatter Dagtilbudsafdelingen, Skoleafdelingen samt Børne- og Familieafdelingen. Fællessekretariatet består af 10 medarbejdere, der varetager en bred vifte af administrative og økonomiske opgaver med det formål at sikre en effektiv organisation og god service til borgerne i Ikast-Brande Kommune.
Vi prioriterer sparring, hjælpsomhed og teamånd højt i vores arbejdsfællesskab. Sammen skaber vi en stærk samarbejdskultur, hvor vi støtter hinanden i både rutineopgaver og nye udfordringer.
Fællessekretariatet har igangsat en indsats for at opnå fælles indsigt og viden i opgaveløsningen, så flere medarbejdere kan varetage de samme opgaver. Det øger fleksibiliteten, styrker robustheden og reducerer sårbarheden. Samtidig bidrager det til en mere effektiv understøttelse af Børn og Undervisningsområdets kerneopgaver.
Vi søger en analytisk og struktureret medarbejder med stærke samarbejdsevner og interesse for udvikling af administrative processer. Dine kompetencer inden for analyse og digitalisering vil spille en vigtig rolle.
Du får en central rolle i den daglige administration med selvstændigt ansvar for specifikke opgaver og vil samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles med relevant faglig organisation.
Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede – vi flytter til Sjællandsgade 6, 7430 Ikast i uge 39.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette Andersen på telefon 9116 3118.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes den 12. juni 2025.
Tiltrædelse: 1. august 2025.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Læs mere om Ikast-Brande Kommune på www.ikast-brande.dk.
Klik på “Ansøg” nedenfor for at sende din ansøgning. Din ansøgning er først registreret, når du har modtaget en kvittering pr. e-mail.