Plejecenter Østervang i Klovborg mangler dig som afløser.

Vil du være med til at give vores beboere en skøn hverdag med masser af omsorg og god og kærlig pleje, - så er det dig vi søger. 

Vi har brug for afløsere til aften- og dagvagter alle ugens dage.

Vi søger allermest en der kan springe til med meget kort varsel, men også hvor timerne er mere planlagte. 

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med at arbejde med ældre, og meget gerne ældre med demens. Hvis ikke – skal vi nok hjælpe dig godt i gang. Hovedsagen er at lysten er der, og du ikke er bange for at springe ud i det. 

Østervang er et plejecenter med 28 lejligheder fordelt på 2 afdelinger, hvor størstedelen af beboerne har sygdommen demens i moderat til svær grad.

Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, og ser derfor det individuelle i hvert menneskes behov. 

Efter grundig oplæring, vil du være med til at hjælpe vores beboere med personlig pleje, at spise, forflytte sig mm. 

Som afløser er du vores livline og dermed uundværlig for os, hvorfor det kræver at du er mødestabil, fleksibel og ikke mindst kontaktbar.

Lyder det som et job, du kan se dig selv i, send da endelig din ansøgning vores vej så hurtigt som muligt, da vi ansætter løbende.

Vi glæder os til, at tage imod dig.

Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst
 

For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte:
Leder, Lone Skrydstrup Pedersen på 30670138. 

Ansøgningsfrist:
D. 22/1-25

Ansættelsessamtaler:
Afholdes løbende og ansættelse kan finde sted inden ansøgningsfristens udløb.

 

Straffeattest: Det er en betingelse, at du kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

 
Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Ansættelsessamtale: Samtaler afholdes løbende og ansættelse kan finde sted inden ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsesstart: 22-01-2025
Kontaktperson:
Lone Skrydstrup Pedersen +4530670138
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information