Er du frisk på at give vores ældre en skøn hverdag med omsorg, kærlighed og latter? Så er det dig vi søger

Vi søger afløsere/tilkaldevikarer til at hjælpe os i ferie og weekender, og tilkaldevikarer til hverdagene.  En kombination af hverdag og weekend er naturligvis også muligt. 

Rolighedsparken er et plejecenter beliggende i hjertet af Ikast, og rummer 52 plejeboliger. Vi har fokus på det gode hverdagsliv, hvor vi skaber trygge rammer tilegnet den enkelte beboer. 

Efter en grundig oplæring vil du være med til at hjælpe vores beboer med personlig pleje, at spise, forflytte sig m.m. Derud over er det et aktivt sted, og du vil være med til aktiviteter sammen med beboerne. Du vil indgå i et team hvor du er tilknyttet en mindre gruppe beboere, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, hvoraf de fleste er uddannet Social- og Sundhedsassistenter, Social- og Sundhedshjælpere, sygeplejersker og ergo terapeuter.

Som afløser/vikar er du vores livslinje og dermed uundværlig for os, og det kræver derfor at du mødestabil.

Ift. weekender er det muligt at lave faste aftaler ift. om du vil arbejde hver anden, tredje eller fjerde weekend. Vil du hellere have det mere fleksibelt kan du selv byde ind på ledige vagter som det passer dig.

Dagvagterne er enten fra kl. 7-13, eller 7-15, mens aftenvagterne ligger fra kl. 15 til senest kl. 23. 

Det er ikke et krav om at have en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund. Bare du er stabil, har gå på mod, og interesse i at være sammen med ældre. 

Løn efter gældende overenskomst.

Når vi ansætter personale inden for Sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest

Vil du vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til Leder Markus Rauer tlf. nr. 22 46 69 10.

Vi ansætter løbende og vil altid besvare din ansøgning.

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Kontaktperson:
Markus Rauer +4522466910
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information