Vil du have et job, hvor du kan forme din egen arbejdstid, tjene godt og gøre en forskel for mennesker med autisme, så er Autismecentrets botilbud noget for dig. Uanset om du er studerende, pædagogisk interesseret, har sabbatår eller drømmer om et job med fleksibilitet, udvikling og god indtjening.
Hvem er vi?
Autismecentret er et bo og aktivitetstilbud for voksne med Autisme. Vi har 45 boliger fordelt på 8 afdelinger. Gældende for alle afdelinger er, at der bor borgere der har brug for høj grad af støtte i hverdagen. Alle bruger individuelt tilpassede kommunikationssystemer, som du vil blive introduceret til.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
● Støtte borgerne i alle dagligdagens gøremål
● Deltage i aktiviteter som gåture, cykelture, puslespil, ridning og sang.
● Sikre borgernes struktur, forudsigelighed og genkendelige rutiner
● Yde let personlig pleje (ingen tunge løft)
● Vi forventer at du har kørekort
Som vikar er du sammen med pædagoger, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter borgernes struktur, støtte og tryghed i hverdagen.
Hvad tilbyder vi dig?
● Indflydelse på egne vagter: Planlæg først dit privatliv, så tilrettelægger vi arbejdet omkring det.
● Mulighed for 20-37 timer om ugen.
● En grundløn på 158 kr. + aften-, weekend- overarbejde og helligdagstillæg.
● Mulighed for at arbejde komprimeret og tjene ekstra i perioder.
● Grundig introduktion og tæt oplæring.
● Et team med gode kollegaer, samarbejde og faglig sparring.
● Fokus på trivsel – fordi vi ved, at din trivsel smitter af på borgerne.
● Et fagligt fundament baseret på KRAP og en anerkendende pædagogisk tilgang.
Hos os ved vi, at arbejde med mennesker også er at arbejde med sig selv, og vi søger vikarer, der har lyst til at udvikle sig sammen med os.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Opstart snarest - Vi afholder løbende samtaler.
For yderligere oplysninger kontakt da teamleder Mette S. Tidemann metsc@ikast-brande.dk eller Teamleder Heines Marker heimark@ikast-brande.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.