Sundhedsfaglig medarbejder til Autismecenter Midtjylland

Autismecenter Midtjylland, Hagelskærvej søger sundhedsfaglig medarbejder 37 timer pr. 1/2 2025. 


Vi ønsker os en kollega, der er fagligt dygtig, er i personlig balance, har mod til selvindsigt og en god portion hjertevarme og løstsiddende humor, du kan bruge i passende doser. Kan du kende dig selv i den beskrivelse, og har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne med erfaring fra socialområdet, så læs videre.

Udover et fagligt højt niveau i det daglige arbejde, er vores ambition, at vores afdeling skal være et godt og sjovt sted at bo og arbejde.

Stillingerne er på 37 timer og tilknyttet afd. Egely, der er et bosted for 7 borgere. Borgerne er i alderen 22-63 år, er diagnosticeret med autisme spektrum tilstande og bor i egen lejlighed. 


Alle borgere har behov for støtte til mange af dagligdagens gøremål og hverdagens aktiviteter er tilrettelagt ud fra den enkeltes funktionsniveau og behov. Alle er mere eller mindre selvhjulpne i plejesituationer.

Arbejdsopgaverne i stillingen indebærer at være overordnet tovholder for den sundhedsfaglige opgave på afdelingen herunder medicinansvarlig samt vagter hos borgerne som byder på generel pædagogisk støtte og deltagelse i de daglige gøremål hos borgerne. 

Arbejdstiden er 2-4 dagvagter i ugen samt aftenvagter - og weekendvagter hver 3-4 weekend. Der er stor indflydelse på udarbejdelse af vagtplanen.  Afdelingen er bemandet fra kl. 7-23.

Vi tilbyder:

  • Et lyttende forum med plads til en god blanding af konstruktiv dialog, hvor medindflydelse, medansvar og humor præger måden vi arbejder på.
  • Kollegial omsorg, supervision, personaletræning og faglige udviklingsforløb
  • Et dynamisk og fagligt miljø, hvor der er plads til forskellighed og initiativ
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder med fokus på kerneydelsen og tager udgangspunkt i den enkelte borger. 
  • Vi prioriterer den anerkendende og ikkekonfronterende tilgang, og arbejde bl.a. med struktur, kognitiv pædagogik, low arousal og det fælles tredje.
  • Kompetenceudvikling tilpasset dine behov

Vi forventer, at du:

  • Er sundhedsfaglig uddannet, gerne med faglig indsigt samt erfaring fra arbejde med mennesker med autisme
  • Har et godt overblik og kan være med til at skabe ro i hverdagen
  • Er fleksibel, initiativrig – men også evner at følge dine ideer til dørs
  • Har et positivt fokus på arbejdsopgaverne og et godt humør
  • Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i et team, og bidrage konstruktivt til den skriftlige dokumentation og det teknologiske udviklingsarbejde



Kørekort er et vilkår for ansættelse

Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst. Arbejdstiderne er skiftende, inkl. hver 3.  el. 4. weekend.
 
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Mette S. Tidemann på tlf. 51723718.

Ansøgningsfristen er:
søndag d. 15 december kl. 12.00

Vi afholder løbende samtaler

Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente en udvidet straffeattest efter ansøgers samtykke.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Socialafdelingen
Arbejdstid: 37 timer
Ansættelsessamtale: Løbende
Ansættelsesstart: 01-02-2025
Kontaktperson:
Mette Schlosser Tidemann +4551723718
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information