Socialfagligmedarbejder til Autismecenter Midtjylland.

Autismecenter Midtjylland - Fasanvej søger 1-2 socialfaglige medarbejdere til afd. Åbo.

Afdelingen består af 4 beboere, alle med nedsat funktionsevne herunder bl.a. autisme. 

Der arbejdes med neuropædagogik, KRAP, sanseintegration, struktur og kommunikation.

Stillingen er på 30-37 timer og ønskes besat fra 1. januar 2025, med tjeneste både dag, aften og weekend. Mulighed for hver 3. weekend hvis der arbejdes i lange vagter.

Vi søger en medarbejder der:

  • kan arbejde målrettet og struktureret
  • er fleksibel og god til samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan bevare roen i pressede situationer
  • er psykisk robust
  • kan hjælpe beboere med personlig hygiejne

Vi kan tilbyde:

  • Et lille team med 6 faste kollegaer, der arbejdes i team med hovedansvaret for 2 af borgerne
  • Et arbejdsmiljø, hvor trivsel vægtes højt
  • Gode, fagligt velfunderede og inspirerende kolleger
  • Et arbejde med udvikling og udfordringer
  • En arbejdsplads hvor etik, respekt og anerkendelse er i højsædet
  • Fantastiske borgere

Vi forventer at du:

  • Har en relevant uddannelse
  • Har socialpædagogisk erfaring, eller mod på at få dette
  • Har en anerkendende tilgang til den enkelte
  • Er god til at motivere og begejstre
  • Er skriftlig velformuleret
  • Er nysgerrig på praksis
  • Har et godt humør og er oprigtig

 

Er du uddannet social og sundhedsassistent, vil du udover at indgå i den daglige drift på Åbo skulle medvirke til at sikre kvaliteten af de sundhedsfaglige opgaver. 

Følgende opgaver:

  • Skabe øget opmærksomhed på de sundhedsfaglige opgaver og udførelsen heraf.
  • Støtte og/eller oplærer kollegaer i den sundhedsfaglig opgave. 
  • Kontakt til læge og sygehus.
  • Måle vitale værdier. 
  • Medicinhåndtering, herunder medicindispensering.
  • Medvirke til, at sikre kvaliteten af den sundhedsfaglige journalføring. Herunder de 12 problemområder. 
  • Sparring med husets øvrige assistenter og det sundhedsfaglige team.  

Derudover vil du blive en del af det sundhedsfaglige netværk der er på tværs af hele autismecenteret, deltage i sundhedsfaglig undervisning fx temadag for medicinansvarlige

 

 

Yderligere information

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Iben Bang Erlandsen, på tlf. 30 67 04 27  (Afvikler ferie i uge 44 men er tilbage mandag i uge 45.)

Ansøgningsfrist den 15.11 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.11.2024

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Socialafdelingen
Arbejdstid: Skiftende
Ansættelsessamtale: 19.11.2024
Ansættelsesstart: 01-01-2025
Kontaktperson:
Iben Bang Erlandsen +4530670427
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000

Cookie information